Danmark bliver ikke en del af EU-hær ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

I 1993 da Danmark fik forsvarsforbeholdet, var det netop en fremtidig EU-hær, som mange frygtede. I dag er det indskrevet i artikel 42 i EU-traktaten, at beslutninger om EU's forsvarsstrategi skal vedtages enstemmigt af alle EU’s medlemslande. Dette betyder, at alle medlemslande har mulighed for at deltage i de EU-missioner, som man ønsker at være en del af. På samme måde har EU ingen beføjelser til at sende Danmark i krig, da vi kan fravælge de militære operationer, som vi ikke ønsker at bidrage til.

EU's forsvarsstrategi skal vedtages enstemmigt af alle medlemsstater, modsat andre politiske områder, hvor samarbejdet foregår på overstatslig plan. Ethvert land kan frit bidrage til EU-missioner eller afslå at deltage i dem efter eget ønske.
Ved at afskaffe forbeholdet vil vi derfor ikke underminere Danmarks suverænitet eller selvbestemmelse. Vi vil frit kunne vælge, hvilke forsvarsoperationer vi vil deltage i, fordi EU's forsvarssamarbejde er mellemstatsligt. Et mellemstatsligt samarbejde indebærer også, at hvert land har vetoret over for beslutninger, hvilket gør at lande der er en del af samarbejdet kan blokere for fremlagte sikkerhedspolitiske forslag. Denne mulighed har Danmark ikke grundet forbeholdet.

At EU styrker Europas generelle magt til at engagere sig i forsvarspolitikken, betyder ikke, at NATO vil udfylde en mindre rolle i den europæiske sikkerhed. Fordi de fleste EU-lande også er NATO-medlemmer, er der en fælles interesse i at supplere frem for at duplikere ressourcer mellem de to organisationer. 

Når det kommer til militærpolitik, er EU og NATO to adskilte enheder. NATO kan desuden drage fordel af EU's seneste fokus på at styrke den europæiske forsvarsindustri og producere militært materiel, da forsvarskapaciteter udviklet i EU's regi kan anvendes i NATO-ramme eller bilateralt, hvis EU's medlemslande vælger at gøre det. 

Den amerikanske præsidents, Joe Biden, administration har desuden udtrykt ønsker om, at Europa skal have mere forsvarspolitisk indflydelse, hvilket USA mener vil forbedre snarere end hindre det transatlantiske samarbejde.