Forsvarsforbeholdet skaber begrænsninger for vores nationale interessevaretagelse i EU’s forsvarsfond og inden for det Permanent Strukturerede Samarbejde (PESCO), hvor andre EU-lande har indgået et mere intensiveret forsvarssamarbejde.

Danmark står også udenfor det fulde samarbejde med forsvarsagenturet, hvis arbejde består i at kortlægge prioriteterne for fondens projekter gennem en kapabilitetsudviklingsplan (CDP) mellem medlemslandende. CDP’s udviklingsplan vedtages ved en årlig gennemgang af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter (CARD), hvilket Danmark heller ikke har mulighed for at være en del af.

Danmarks udelukkelse fra de aktiviteter har betydning for, at vi ikke har mulighed for at være en del af beslutningerne, når prioriteterne for forsvarsfondens projekter skal fastsættes. Danske virksomheder er også udelukket fra information om projekter på et tidligt stadie, når de eksempelvis ikke kan deltage i Forsvarsagenturets aktiviteter.

Desuden har Danmark også behov for at afsætte flere ressourcer i fremtiden til at følge Kommissionens arbejde ved at ansætte danskere i EU-institutionerne. Danmark er et af de få lande, som ikke har givet sit bud på Kommissionens forespørgsel om forslag til fremtidige fondsprojekter. Dette var ellers muligt på trods af forsvarsforbeholdet.