Selvbestemmelse

Et forsvar uden forbehold og en styrkelse af Danmarks sikkerhed gennem tættere gensidigt samarbejde.

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet giver Danmark selvbestemmelse

Ja, betyder at Danmark selv kan bestemme hvor vores soldater deltager i operationer. Danmark må i dag ikke deltage I fx. fælles EU operationer mod pirateri ud fra Afrika.

Danmarks suverænitet og selvbestemmelse sættes ikke over styr ved en afskaffelse af forbeholdet. 

EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, hvilket betyder, at vi frit vil kunne vælge, hvilke EU-operationer vi vil deltage i. Fordi samarbejdet er mellemstatsligt, kan det derfor heller ikke inkludere parallelaftaler, som vi kender det fra retsforbeholdet.
Da vi i 1993 fik forsvarsforbeholdet, var den primære grund frygten for en fremtidig EU-hær. Den frygt kan i dag hurtigt aflives gennem artikel 42 i EU-traktaten, som understreger, at beslutninger om EU’s forsvarsstrategi skal vedtages enstemmigt af alle medlemslande. Ethvert land har lov til at bidrage til – eller nægte at deltage i – EU-missioner. 

Både formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EUs udenrigschef, Joseph Borell, har afvist, at de ønsker en EU-hær. På samme måde har EU ingen beføjelser til at sende Danmark i krig, da vi selv vælger de militære operationer, som vi ønsker at deltage i.
Rosenørns allé 35, 1. th. 1970, Frederiksberg C.
Tlf. +45 33 141 141
E-mail: europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk
Har modtaget tilskud fra
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram