Af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
I Dansk Metal ved vi, at fællesskaber giver tryghed for den lille mand. Men fællesskaber giver faktisk også tryghed for et lille land. Er man i tvivl, så skal man bare vende blikket mod øst i denne tid. Med Vladimir Putins invasion af Ukraine er der lige nu en angrebskrig i Europa. Spørger man ukrainerne, nærer mange af dem et brændende ønske om at blive en del af fællesskaber som EU og NATO. Det kan man virkelig godt forstå. Det er helt naturligt, at et land søger tryghed i de fællesskaber, man kan blive en del af. Den 1. juni skal vi danskere selv stemme om forsvarsforbeholdet. Vi skal beslutte, om Danmark skal blive en del af det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. I Dansk Metal anbefaler vi helt klart at stemme ”JA”. Vi tror nemlig i den grad på tryghed og fællesskab.
I Dansk Metal har vi faktisk gennem mange år peget på, at forsvarsforbeholdet giver Danmark udfordringer. Som det eneste EU-land har vi valgt at sætte en fælde op for os selv, så vi ikke må være med til at bestemme over forsvar og sikkerhed sammen med de andre EU-lande. Det er naturligvis ærgerligt. Vi er det absolut eneste land med et forsvarsforbehold. Og der er da heller ikke andre lande i EU, som har overvejet at kopiere Danmarks forsvarsforbehold. Selv neutrale lande som Østrig og Irland har ikke noget forsvarsforbehold. De er med i samarbejdet om forsvar og sikkerhed. De vil gerne være med til at bestemme og være en del af fællesskabet. Med god grund.
Men forsvarsforbeholdet giver også praktiske hovedbrud for Danmark. Lad mig give to helt konkrete eksempler. I Dansk Metal er vi stolte af, at Danmark er verdens femtestørste søfartsnation med mange dygtige søfolk. Derfor et det ærgerligt, at Danmark ikke kan deltage i for eksempel EU’s ATALANTA-mission, som bekæmper pirater ved Østafrikas kyst. Danske skibe sejler i alle verdens afkroge og skal nok blive beskyttet – også ved Østafrika. Men det er på grund af alle de andre EU-lande. På grund af forsvarsforbeholdet må Danmark ikke være med i en mission, som beskytter vores egne skibe og søfolk. Skal vi kun lade det være op til alle de andre at gøre arbejdet? Det er i hvert fald situationen i dag.
På samme måde vil det være ærgerligt, hvis Danmark ikke kan være med til at rydde miner i Ukraine, når krigen - forhåbentlig snart - ender. Det kan blive aktuelt, hvis EU for eksempel sætter en indsats ind for at sikre freden i Ukraine, når krigen er ovre. Også her skal arbejdet nok blive gjort af alle de andre EU-lande. Men det vil være ærgerligt, hvis vi danskere som de eneste ikke er med i fællesskabet, der hjælper til. Fred bliver altså ikke skabt med forbehold. Fred bliver skabt med sammenhold.
Når jeg er rundt på arbejdspladser i Produktionsdanmark, hører jeg flere, der er bange for, om vi får ”mere krig” ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Eller om vi kan blive tvunget i krig, hvis vi stemmer ”JA”. Intet kunne være mere forkert. Vi kan ikke blive tvunget til noget. Det er suverænt det danske Folketing, der kommer til at bestemme, om Danmark skal udsende soldater. Det kan ingen andre tvinge os til. Det står hvert land frit for at vælge, hvor meget man vil være med i EU’s indsatser på forsvarsområdet. Er du i tvivl, så læs EU-traktatens artikel 42. Eller kig hos Folketingets EU-oplysning, som har en god gennemgang. I dag kan og må Danmark ikke være med i én eneste indsats – selv hvis vi ville. Men hvis vi stemmer ”JA” kan vi fra gang til gang vælge, hvordan og hvor meget vi vil bidrage til fællesskabet. Det vil være fornuftigt.
På Dansk Metals seneste kongres i 2020 var én af vores overskrifter: ”Fremtiden er fællesskab”. Det var lang tid før politikerne overhovedet overvejede at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Men overskriften passer nu meget godt til afstemningen den 1. juni. For fremtiden er altså fællesskab for et lille land som Danmark. Både i EU og NATO. Tryghed og sikkerhed kommer nemlig ikke af sig selv. Uanset hvad du stemmer – så rigtig god valgkamp.