Af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Slutspurten er for alvor sat ind. I dag kridter flere millioner danskere skoene og går ned i gymnastiksale over hele landet for at tage stilling til forsvarsforbeholdet. JA eller NEJ. Det er spørgsmålet. Men der er faktisk en rigtig positiv nyhed: Din stemme betyder nemlig i den grad noget. Vil du være med til at gøre forsvarsforbeholdet til fortid, så er det altså bare med at komme ned at stemme.

Først en disclaimer: Jeg har selv brevstemt allerede. Det blev et rungende klart ”JA”. Sikkerhed og tryghed i Europa kommer nemlig ikke af sig selv. Vi har brug for både EU og NATO til at sikre tryghed. Ikke mindst i en tid med en aggressiv og utilregnelig Putin. Ligesom vi ved at afskaffe forsvarsforbeholdet får mulighed for at tage del i EU’s indsatser for at bekæmpe alt fra pirater til cyberkriminalitet. Det kan vi desværre ikke i dag. Vi er nemlig det eneste EU-land med et forsvarsforbehold. Selv neutrale lande som Irland, Østrig, Finland og Sverige har ikke et forsvarsforbehold. De ved nemlig godt, at de ikke kan blive tvunget til at deltage i EU-missioner, de ikke ønsker. For det står jo med flammeskrift i EU-traktatens artikel 42, at al deltagelse er frivillig. Og at beslutninger bliver truffet med enstemmighed. Det kan vi blive en del af ved at sige JA.

Sikkerhed og tryghed kommer altså ikke af sig selv. Men et ”JA” kommer bestemt heller ikke af sig selv. Kig bare i historiebøgerne. Da Danmark stemte sig ind i EF for nærmest nøjagtig 50 år siden, var det med en helt overvældende stemmeprocent. Mere end 9 ud af 10 danskere var nede for at sætte krydset – og heldigvis var næsten to ud af tre stemmer på et ”JA”. Det gav os et meget klart rygstød til at gå ind i EU-samarbejdet. Siden har stemmeprocenten svinget en hel del. Afstemningen om Euroen i år 2000 fik også danskerne til at valfarte i hobetal til stemmeurnerne, og 87 procent af danskerne stemte et knebent ”nej” hjem. Patentafstemningen i 2014 fik kun sølle 55 procent af danskerne ned til stemmeboksen – altså lidt mere end hver anden dansker. Det på trods af at afstemningen lå samtidig med et valg til Europa-Parlamentet.

Vi har ved de seneste valg både i Danmark og internationalt set, at meningsmålingerne ikke altid har ramt plet på valgdagen. Målingerne fra Epinion, Gallup, Voxmeter og Megafon tyder alle på god opbakning til JA-siden. Men skal det omsætte sig til et samlet JA, så skal vi have alle gode kræfter op af sofaen og ned i stemmeboksen.

Er man i tvivl, skal man bare lede tankerne hen på temaet, vi stemmer om. For forsvarsforbeholdet var næppe blevet til virkelighed, hvis ikke vi havde forkastet Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen i 1992. Dengang vandt NEJ-siden med knebne 50,7 procent mod 49,3 procent. Altså nærmest et maraton afgjort helt ned på milimeteren – ja, næsten afgjort på målfoto. Men hver sjette dansker blev faktisk hjemme på sofaen. Her kunne vi på JA-siden i den grad godt have brugt, at par tusinde positive sofavælgere havde benyttet chancen til at stemme.

Historiebogen taler altså sit klare sprog. Det er bare med at komme ned at stemme i dag. For mit vedkommende blev det et klart ”JA”. Men uanset hvad du stemmer – så rigtig god valgdag!

Af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

I Dansk Metal ved vi, at fællesskaber giver tryghed for den lille mand. Men fællesskaber giver faktisk også tryghed for et lille land. Er man i tvivl, så skal man bare vende blikket mod øst i denne tid. Med Vladimir Putins invasion af Ukraine er der lige nu en angrebskrig i Europa. Spørger man ukrainerne, nærer mange af dem et brændende ønske om at blive en del af fællesskaber som EU og NATO. Det kan man virkelig godt forstå. Det er helt naturligt, at et land søger tryghed i de fællesskaber, man kan blive en del af. Den 1. juni skal vi danskere selv stemme om forsvarsforbeholdet. Vi skal beslutte, om Danmark skal blive en del af det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. I Dansk Metal anbefaler vi helt klart at stemme ”JA”. Vi tror nemlig i den grad på tryghed og fællesskab.

I Dansk Metal har vi faktisk gennem mange år peget på, at forsvarsforbeholdet giver Danmark udfordringer. Som det eneste EU-land har vi valgt at sætte en fælde op for os selv, så vi ikke må være med til at bestemme over forsvar og sikkerhed sammen med de andre EU-lande. Det er naturligvis ærgerligt. Vi er det absolut eneste land med et forsvarsforbehold. Og der er da heller ikke andre lande i EU, som har overvejet at kopiere Danmarks forsvarsforbehold. Selv neutrale lande som Østrig og Irland har ikke noget forsvarsforbehold. De er med i samarbejdet om forsvar og sikkerhed. De vil gerne være med til at bestemme og være en del af fællesskabet. Med god grund.

Men forsvarsforbeholdet giver også praktiske hovedbrud for Danmark. Lad mig give to helt konkrete eksempler. I Dansk Metal er vi stolte af, at Danmark er verdens femtestørste søfartsnation med mange dygtige søfolk. Derfor et det ærgerligt, at Danmark ikke kan deltage i for eksempel EU’s ATALANTA-mission, som bekæmper pirater ved Østafrikas kyst. Danske skibe sejler i alle verdens afkroge og skal nok blive beskyttet – også ved Østafrika. Men det er på grund af alle de andre EU-lande. På grund af forsvarsforbeholdet må Danmark ikke være med i en mission, som beskytter vores egne skibe og søfolk. Skal vi kun lade det være op til alle de andre at gøre arbejdet? Det er i hvert fald situationen i dag.

På samme måde vil det være ærgerligt, hvis Danmark ikke kan være med til at rydde miner i Ukraine, når krigen - forhåbentlig snart - ender. Det kan blive aktuelt, hvis EU for eksempel sætter en indsats ind for at sikre freden i Ukraine, når krigen er ovre. Også her skal arbejdet nok blive gjort af alle de andre EU-lande. Men det vil være ærgerligt, hvis vi danskere som de eneste ikke er med i fællesskabet, der hjælper til. Fred bliver altså ikke skabt med forbehold. Fred bliver skabt med sammenhold.

Når jeg er rundt på arbejdspladser i Produktionsdanmark, hører jeg flere, der er bange for, om vi får ”mere krig” ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Eller om vi kan blive tvunget i krig, hvis vi stemmer ”JA”. Intet kunne være mere forkert. Vi kan ikke blive tvunget til noget. Det er suverænt det danske Folketing, der kommer til at bestemme, om Danmark skal udsende soldater. Det kan ingen andre tvinge os til. Det står hvert land frit for at vælge, hvor meget man vil være med i EU’s indsatser på forsvarsområdet. Er du i tvivl, så læs EU-traktatens artikel 42. Eller kig hos Folketingets EU-oplysning, som har en god gennemgang. I dag kan og må Danmark ikke være med i én eneste indsats – selv hvis vi ville. Men hvis vi stemmer ”JA” kan vi fra gang til gang vælge, hvordan og hvor meget vi vil bidrage til fællesskabet. Det vil være fornuftigt.

På Dansk Metals seneste kongres i 2020 var én af vores overskrifter: ”Fremtiden er fællesskab”. Det var lang tid før politikerne overhovedet overvejede at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Men overskriften passer nu meget godt til afstemningen den 1. juni. For fremtiden er altså fællesskab for et lille land som Danmark. Både i EU og NATO. Tryghed og sikkerhed kommer nemlig ikke af sig selv. Uanset hvad du stemmer – så rigtig god valgkamp.