Af Uffe Ellemann-Jensen, Fhv. Udenrigsminister

Endelig! Endelig skal der stemmes om forsvarsforbeholdet.

Jeg har længtes efter den dag de sidste 30 år.

Det var mig, der i 1992 som udenrigsminister forhandlede forbeholdet på plads i EF (som det hed dengang…). Det var vanskeligt, meget vanskeligt. Men det var nødvendigt, for vi skulle have en ny mulighed for at stemme om Maastricht-traktaten. Ellers var vi i praksis røget ud af det europæiske samarbejde.

Når det var vanskeligt, var det fordi vore partnere ikke forstod os. Hvorfor vil I på forhånd sige nej, når det er frivilligt, hvad I vil være med til? lød spørgsmålet.

I årenes løb udviklede samarbejdet sig. Det blev en vigtig indgang for Sverige og Finland til et bredere forsvarssamarbejde. Og der udviklede sig et frugtbart samarbejde mellem NATO og EU, som gjorde det muligt for europæerne at løfte en større del af forsvaret f Europa.

I de kommende år vil i se en videre udvikling på disse områder. Ruslands krig i Ukraine giver europæerne nye forpligtelser i forsvaret af freden og friheden på vort eget kontinent. Med Sverige og Finland på vej ind i NATO vil samvirket mellem EU og NATO blive endnu vigtigere.

Det er absurd, hvis Danmark fortsat skal stå udenfor. Absurd!

Mange mennesker er i tvivl om, hvordan de skal stemme i morgen. Især unge, der ikke har oplevet forhistorien og den kolde krig, sådan som min generation har det.

Tvivlen er også næret af den mængde af sludder og vrøvl, som er kommet væltende fra modstanderne. Det er ikke, som dengang for 30 år siden, især den yderste venstrefløj, der tegner sig for modstanden. Nej, det er populisterne fra den såkaldte ”nationalkonservative” fløj, som har oplevet, at man får tilslutning, når der spredes netop tvivl og frygt….

Det er interessant, at de partier fra venstrefløjen, somi sin tid opfandt det forbehold, jeg blev sendt rundt i Europa for at sælge – de nu har skiftet standpunkt. De har erkendt, at verden har ændret sig, og at det derfor er på tide at afskaffe det gamle forhold.

Nu får vi chancen. Endelig. Og jeg glæder mig til at stemme.