17. maj 2022

Ja 1.juni, så vi får Norden samlet om sikkerhedspolitikken - både i NATO og EU

Af Mogens Lykketoft, Fhv. Udenrigsminister & Fhv. Formand for Folketinget

Efter Den Kolde Krigs afslutning håbede mange af os på en europæisk sikkerheds- og samarbejdspagt med et demokratisk Rusland. Men de ny demokratier i Østeuropa havde ikke tillid til, at de russiske imperiedrømme var lagt i graven.  De bad indtrængende om medlemskab i NATO. Jeg var selv som dansk udenrigsminister i Washington for at tale for de baltiske landes optagelse i NATO, som USA i starten ikke var særlig positiv over for.

Vi må - efter mere end 20 år med Putin og det barbariske overfald på Ukraine indser vi, at østeuropæerne havde ret.  Derfor sker en voldsom nyorientering af europæisk sikkerhedspolitik:

Finland og Sverige vil nu med i NATO, og europæiske NATO-lande opruster med soldater og isenkram. Vi skal have tilstrækkeligt konventionelt militær til at standse et russisk overfald på et NATO-land, uden at alliancen tvinges til at bruge atomvåben for at slå angrebet tilbage. Det handler om at gøre sikkerhedsgarantien til alle NATO-lande troværdig uden at risikere at udløse 3. verdenskrig

Men Europas oprustning har også en anden begrundelse: Vi er trygge ved præsident Bidens opbakning, og vi ønsker at fastholde USA’s tilstedeværelse i Europa i disse dystre krigstider. Ingen ønsker, at Europas forsvar skal organiseres uden for NATO. Men i grunden ved vi ikke i hvilket omfang USA vil stå ved sine forpligtelser, hvis katastrofen sker, at Trump bliver genvalgt.

Under alle omstændigheder må vi forvente, at USA overlader meget mere af de sikkerhedspolitiske udfordringer i Afrika og Mellemøsten til europæerne. Betyder det også militær udrykning for at skabe fred? Det kan tænkes. Men i så fald vil jeg være mere tryg ved missioner ledes i EU end ved en gentagelse af smertefulde interventioner under amerikansk ledelse. Afskaffelse af forbeholdet ændrer imidlertid ikke på at det altid kun er Danmark selv, der beslutter, om vi faktisk vil medvirke, og det vil altid være med frivillige soldater, fuldstændig som når vi har deltaget i amerikansk ledede missioner.

Danmark har en interesse i at styrke vor egen og Europas sikkerhed, både ved øgede bidrag til NATO og ved at have frihed til at deltage i forsvarspolitiske initiativer i EU.

Sverige og Finland bidrager til fælles nordisk kurs med at melde sig ind i NATO. De er allerede med i EU's forsvarssamarbejde – og Norge deltager gerne i EU-operationer, selv om landet ikke er fuldt medlem af EU.  Kun Danmark vil være afskåret fra at deltage, hvis vi fastholder forbeholdet.

Med hele Norden ombord har vi mulighed for i et indbyrdes samarbejde at få en helt anden indflydelse den forsvars- og sikkerhedspolitiske tænkning både i NATO og i EU. Jeg håber at det er en mulighed, der vil blive brugt.  Det gamle forsvarsforbehold blev født i en helt anden tid og på en helt anden international baggrund end dén, vi nu er nødt til at forholde os til. Derfor ja 1.juni.

Relateret til det du læser ...